FASHIONNEWS

Mobilt fodtøj

Billedet lånt fra http://www.designweek.co.uk/we-like/phones4shoe/3035981.article

Den britiske telegigant O2 har nytænkt konceptet sko. Sko behøver ikke nødvendigvis at blive brugt som fodtøj – næh O2 har nemlig netop udviklet de første ‘mobilsko’, altså sko med en mobiltelefon indbygget i sålen. Gimmicken er en del af en kampagne for at fremme genbrug. Telefirmaet har fået designeren Sean Miles til at skabe fire sko med indbyggede mobiltelefoner af ældre model. Skoudvalget taler med sikkerhed til mange fashionista-hjerter, da det blandt andet tæller stiletter fra Christian Louboutin og Huntergummistøvler.
Briterne køber hvert år 30 millioner nye mobiltelefoner, hvilket er ganske belastende for miljøet. Igennem kampagnen med mobiltelefon-skoene håber O2 og Sean Miles, at briterne i højere grad bliver opmærksomme på at genbruge deres gamle elektronik frem for at smide det ud og købe nyt. 
De nye telefoner er måske ikke så ‘mobile’ som vi er vant til fra dagligdagens smartphones, men idéen om at omdanne et par Louboutins til telefoner er da sjov! 
(Kilder: http://fashionforum.dk/2013/02/15/louboutin-stiletter-med-ringetone/ & http://www.edie.net/news/5/O2-steps-out-with–walkie-talkie–shoes-featuring-upcycled-phones-/)