ANBEFALER

The First Monday in May

D. 8. december 2016 fik den stjernespækkede modefilm ’The First Monday In May’, dansk biografpremiere. Filmen stiller skarpt på The Metropolitan Museum of Arts fundraising arrangementet ”The Met Gala”, der altid afholdes den første mandag i maj, og med det prominente gallaevent som springbræt afsøger ’The First Monday In May’ grænsen mellem mode og kunst, og stiller spørgsmålet, om mode kan være mere og andet end et spørgsmål om kroner og øre.

Read more “The First Monday in May”

ANBEFALINGER

Anbefaling: Tre medrivende modefilm

For et par uger siden anbefalede vi jer tre dokumentarfilm om mode. Da vejret stadig lægger op til indendørsaktiviteter, har vi gentaget successen og fundet tre fantastiske spillefilm om og af store modepersonligheder til jer. Alle tre film kan ses – gratis – via bibliotekernes filmportal Filmstriben.

Audrey Tautou spiller Coco Chanel i filmen “Coco før Chanel. Foto: Kino.dk.

Coco før Chanel
Gabrielle bliver i 1893 som 10-årig sammen med sin søster afleveret på et børnehjem. Senere i livet ernærer de to søstre sig som varietésangere og syersker, men livsbanerne ændres, da deres skønhed bringer dem ind i overklasselivets ødsle cirkler.

Chanel & Igor Stravinsky
Den succesfulde modeskaber Coco Chanel bliver mæcen for den russiske eksilkomponist Igor Stravinsky i Paris i 1920. Hele hans familie flytter ind, og der udvikler sig en romance mellem de to kunstnere.

A Single Man
En midaldrende homoseksuel universitetsprofessor har mistet sin elskede partner i en bilulykke. Dagene går og sorgen vil ikke rigtigt slippe sit tag i ham. Derfor har han besluttet, at dagen i dag skal være anderledes end alle de andre. Filmen er instrueret af den anerkendte amerikanske modeskaber Tom Ford.

ANBEFALINGER

Anbefaling: De bedste dokumentarfilm om mode

På kolde og mørke novemberdage er der ikke noget bedre end at putte sig i et lunt uldtæppe med varm kakao og en god film i fjerneren. Derfor har vi fundet et lille udvalg af anbefalelsesværdige dokumentarfilm om mode (selvfølgelig) fra bibliotekernes online filmservice Filmstriben. – Og det bedste er, at det ikke koster en rød øre at se filmene. God fornøjelse!

Modedesigner Karl Lagerfeld. Fra dokumentaren “Lagerfeld Confidential”. Foto: Kino.dk

Yves Saint Laurent – Den store kærlighed
En dokumentarfilm om modeskaberen Yves Saint Laurent (1936-2008) og hans forhold til sin livslange partner Pierre Bergé. Filmen er et portræt af en stor modeskaber men også en sky og usikker mand, der fandt tilflugt i sit arbejde, i stoffer og alkohol.

Lagerfeld Confidential
En af verdens mest succesrige designere, Karl Lagerfeld, er kendt for sin excentriske fremtræden og provokerende udtalelser. Dokumentaren ”Lagerfeld Confidential” tegner et portræt af modemanden, som reformerede modehuset Chanel.
Min smukke datter
Mette er alenemor til 15-årige Caroline. Caroline blev opdaget af Unique Models da hun var 12. De spåede hende en stor international karriere i modelbranchen og har tålmodigt ventet på at “breake” hende, når hun var voksen nok. Det er hun nu.
CARA DELEVINGNE

Cara, Karl & Fendi

Og vi tager lige modefilms-nyhed mere ovenpå i går – det er ikke voldsomt lang tid siden at vi her på siden kunne vise Karl Lagerfelds film for Chanel med Keira Knightley i hovedrollen og flere af klodens mest populære modeller i birollerne.
Nu er den tysk-fødte designer på den igen, denne gang for det italienske modehus Fendi. Trailer, som du kan se ovenover, viser ikke mere end 30 sekunder af modefilmen, men på trods af det, er det uden tvivl tydeligt at vi kan vente os en vaskeægte mode-gyser, når filmen har præmiere d. 12. september i år.
I filmen ses supermodellen Cara Delevingne i en af de bærende roller. Den omstridte model startede sin karriere som model for den bristiske online-shop Asos, og siden da har hendes model-karriere kørt derudaf i pendulfart med jobs for bl.a. Burberry, Stella McCartney, Chanel og et væld af Europas allerstørste modehuse. Og nu for også modeguruen Karl og hans horror-projekt for Fendi.