BY MALENE BIRGER

Highlights fra 2014!

2015 er efterhånden en uge gammel. Hvis hverdagen ikke allerede er begyndt for dig, tager du sandsynligvis hul på den i morgen. Måske frembringer dens kalden en følelse af længsel tilbage til lige før jul, da ferien lå for dine fødder og endnu var lang. Eller måske glæder du dig blot til at komme i gang igen? Under alle omstændigheder markeres det nye år her med et tilbageblik på nogle af de skelsættende begivenheder i år 2014 – fra ind og udland!

UDLAND
Marts 2014: Nicolas Ghesquieres’ første kollektion for Louis Vuitton 
kilde

I november 2013 blev det offentliggjort, at Nicolas Ghesquieres forlod Balenciaga til fordel for Louis Vuitton. Ved den Parisiske modeuge autumn/winter 2014/2015 blev designerens debutkollektion for modehuset fremvist, og dermed måtte Marc Jacobs overgive titlen som chefdesigner for women’s ready to wear. Danske Freya Beha åbnede showet, og Britiske Vogue kaldte hende i denne forbindelse ‘one of the world’s coolest girls’.
September 2014: Chanel slog et slag for feminismen
Foto: FASHIONFLADENs arkiv

I september var Chanels ready-to-wear-modeshow på alles læber efter spring/summer 2015-modeugen i Paris. Showet skabte både overskrifter og jubelråb i aviser og magasiner verden over, fordi modehuset blandede sig i ligestillingsdebatten. 
Ved showets afslutning slentrede modeller ned af catwalken i et optog for kvinders rettigheder, alt mens de råbte i megafoner og skiltede med aktivistiske budskaber. 
Oktober 2014: Oscar de la Renta dør
Foto: FASHIONFLADENs arkiv
D. 20. oktober 2014 dødede USAs modedarling i sit hjem i Connecticut, efter i årevis at have kæmpet mod kræft. Oscar de la Renta grundlagde et betydningsfuldt amerikansk modehus, der er kendt for sine elegante styles til modne kvinder.  I begyndelsen af 1960erne var det således ingen ringere end Jackie Kennedy, der ved at gå i hans tøj gjorde ham berømt. 



INDLAND

Januar 2014: Malene Birger forlader By Malene Birger 
Foto: FASHIONFLADENs arkiv
Internt i  By Malene Birger havde man i tre år aftalt, at design manager Christina Exsteen i 2014 skulle overtage Malene Birgers post som chefdesigner. Ved Copenhagen Fashion Week i januar 2014, blev beslutningen til en realitet, og med kollektionen ‘all that jazz’ satte Christina Exsteen sig personlige præg på modehuset. Efter Malene Birgers afsked med modehuset, startede hun i 2014 et nyt  interiørfirma ved navn Birger 1962.
Marts 2014: En dansker i Paris
Foto: FASHIONFLADENs arkiv
En drøm gik i opfyldelse, da Ole Yde i marts 2014 for første gang afholdt modeshow i Paris ved women’s ready-to-wear fall/winter 2014/2015. YDE Copenhagen var det sidste brand i den attraktive ‘on schedule’ kalender, der tæller navne som Chanel og Hermès. Det smukke Hotel d’Evreux dannede ramme for showet, og til tonerne af jazzmusik var scenen sat for en kollektion, der hentede inspiration i 1950’erne og 1960’ernes Københavnske jazz-miljø. 



Oktober 2014: Mark Tan vinder DANSK Design Talent – Magasin Prisen
kilde
Mark Tan er et nyt designtalent der gjorde sig bemærket i 2014. Oktober blev måneden hvor han vandt den prestigefyldte pris, DANSK Design Talent – Magasin Prisen, og med titlen af vinder fulgte en premiesum på 500.000 kroner, samt mulighed for at holde show ved Copenhagen Fashion Week. Til konkurrencen skulle Mark Tan kreere en kollektion, der var inspireret af artisterne Darkness Falls og bandets kunstneriske identitet. Designeduen Baum und Pferdgarten agerede mentor. 

BALENCIAGA

Highlights fra 2013

Det nye år er næsten en uge gammelt, hverdagen begynder igen og før man når at se sig om, er alt tilbage i sit gamle spor. Før vi for alvor tager hul på 2014 tager FashionFladen et kig på nogle af de vigtigste modebegivenheder år 2013 bød på, i udlandet såvel som herhjemme.
UDLAND
 Maj 2013: Nicolas Ghesquière for Louis Vuitton
kilde
Maj blev måneden hvor franske Nicolas Ghesquière forlod Balenciaga til fordel for det traditionsbundne franske modehus Louis Vuitton. Som 23-åris blev Ghesquière ansat hos Balenciaga, og i 1997 blot to år efter sin ansættelse blev han udnævnt til creataive director. Ghesquière overtog posten hos modehuset efter amerikanske Marc Jacobs. 



Juni 2013: Heidi Slimanes make-over af modehuset Yves Saint Laurent 
kilde
Det var med blandede følelser at den internationale modepresse tog imod Heidi Slimanes make-over stunt, idet han valgte at omdøbe det stolte franske modehus Yves Saint Laurent (opkaldt efter mesteren selv) til Saint Laurent Paris. I denne forbindelse vovede den franske super-butik Colette at sælge de dansk producerede t-shirts fra Uncommon Creatures med påskriften “ain’t Laurent Laurent without Yves”, hvilket resulterede i ramaskrig fra Monsieur Slimane samt udelukkelse fra alle fremtidige modeshows til Colette. Selvironi findes der ikke meget af hos den franske modegigant!
Juli 2013: John Galliano taget til nåde af den britiske modepresse
kilde
2013 blev året hvor den ikoniske brite John Galliano kom tilbage i modens rampelys, idet han i et Vanity Fair-interview talte ud af posen; “Jeg var så fucking utilfreds og vred på mig selv, at jeg sagde det værste, jeg overhovedet kunne”. To år skulle der gå, før den 52 årige designer blev taget til nåde af den toneangivende, britiske modepresse efter i fuldskab at have ydret anti-semistiske holdninger på en bar i Paris.   
DANMARK

Februar 2013: Pia de Arche gik bort
kilde
2013 bød ikke kun på gode nyheder. Allerede i februar måtte den danske modescene vinke farvel til et af dens største talenter. Efter flere års kamp mod kræft, gik Pia de Arche (til venstre på billeder herover) bort. Pia de Arche udgjorde den ene halvdel af design-duoen Visbøl de Arche der navnligt blev kendt for deres skulpturelle body stockings som blandt andre Lady Gaga tog til sig.   

August 2013: Sara Sachs og Evren Teknioktay for Moonspoon Saloon
kilde: eget arkiv
Det var til stående bifald at MoonSpoon Saloon, i august viste sin spring/summer 2014 kollektion frem under Københavns modeuge. Designeren bag, Sara Sachs indgik et samarbejde med multikunstneren Evren Teknioktay, hvilket tilføjede kollektionen femininitet og Evrens sans for collage og sammensætning af farver fungerede utrolig godt i Moonspoons univers. Her på FashionFladens redaktion glæder vi os til at se hvad samarbejdet bringer i 2014!



September 2013: Copenhagen Fashion Summit
kilde
Her i Danmark kan vi være stolte af, at gå forrest når det kommer til at tænke i bæredygtige modevirksomheder. Således var moderedaktøren for britiske Financial Times Vanessa Friedman (billedet herover), samt vor egen modedronning, direktøren for Danish Fashion Institute Eva Kruse på talerstolen til Copenhagen Fashion Summit for at slå et slag for potentialet i bæredygtig mode ved, at understrege vigtigheden i at forbruge langsigtet og tage ansvar for sine modeindkøb. I maj 2014 løber arrangementet af stablen for tredje gang på dansk grund.  






  
BALENCIAGA

Alexander Wang goes Balenciaga

It’s official! Efter 15 år i posten som chefdesigner for Balenciaga forlader Nicolas Ghesquirère det historiske modehus der blev grundlagt af spanieren Christobal Balenciaga i 1918. Christobal Balenciaga var kendt og elsker for sine couture teknikker, og havde øje for det perfekte snit der tilføjede moden nye, simple og elegante silhuetter. Med Nicolas Ghesquirère i føresædet er modehuset idag kendt for sine tasker som The City Bag samt nyskabende og modige designs. Den unge Alexander Wang er på rekordtid blevet en stjerne på den internationale modescene, efter han lancerede sin første kvindekollektion i 2008. Wang vil vise sin første Balenciaga kollektion til foråret, og vi glæder os til at se hvad det byder på!