FLORCORE

Skal du være florcore eller normcore til sommer?

Dem her vil vi gerne se flere af til sommer!
Foto: FashionFladen

For snart en måneds tid siden, bragte vi her på FashionFladen et portræt af den nye normcore-stil, stilen der dikterer at blænde ind med de andre og klæde sig praktisk. Meget smart i den danske vinterkulde, faktisk ligefrem en god kombi; at føle sig med på moden også oveni købet kunne klæde sig varmt, regn-og vindtæt uden at tænke at “lige nu håber jeg ikke jeg møder de smarte fyre henne på hjørnet, og hvis jeg gør, lader jeg som om jeg ikke har set dem”. Faktisk tværtimod kunne man passende stoppe op til en sludder iført sit super smarte normcore-outfit. Tænker de smarte gutter at man er kikset, så er det faktisk dem selv der er galt på den, fordi de ikke har hørt om det nyeste, nye: Normcore. 
Men fungerer normcore-stilen til sommerens lange nætter og solbrune hud? Om sommeren kan man oftest tillade sig lidt mere og fordi man, sjældnere end om vinteren, er nødt til at tænke på temperaturer i valget af outfit, ja så kan man bruge energien på at klæde sig lidt mere kreativt og eksperimenterende. Dette er måske grunden til, at street style fotograferne Phil Oh og Tommy Ton har opfundet det nye “florcore”. #florecore trender således netop nu på Instagram, og som navnet antyder handler florcore om blomster og dermed farver. Blomsterne må gerne kombineres i flere forskellige typer prints for som Phil Oh udtaler til vogue.com: “Flowers are meant to pair with other flowers—what do you think a bouquet is? Same goes for clothes.”
Budskabet herfra FashionFladen: Er du træt af det anonyme og en anelse kedelige normcore look, så skab din egen blomsterbuket og spring ud i sommerlivet!

Et af Philip Ohs florcore shoots
Foto: Vogue.com 

CHANEL READY TO WEAR FALL/WINTER 2014/2015

At foretrække Lidl fremfor Magasins Mad & Vin

Freja Beha i bedste normcore-stil
Foto: Jason Lloyd-Evans /vogue.co.uk

Fra diverse internationale versioner af Vogue til danske Information. Det nyeste indenfor stil-definition har i løbet af de sidste par uger floreret på onlinemedier, og tiden er dermed kommet til, at vi på FashionFladen ser nærmere på normcore-typen der gerne finder sin madkasse i Nettos spot-vare afdeling.


Af Pernille Hammershøj Madsen


”Jeg handler ind i Lidl, du går i Magasins Mad & Vin siger du?? Come on, det er da so last season!” Sådan beskrev en ven fænomenet normcore da vi forleden var samlet foran et af Kødbyens mange gå i byen steder. Midt i Københavner-kvarteret der sandsynligvis kan vinde prisen for bedste hipster-hang-out spot, stiftede jeg således bekendtskab med hipsterens modreaktion the normcore. 
Som ordet ”normcore” hentyder, så handler normcore-bølgen om at følge normerne, optræde forholdsvis anonymt, og ikke skille sig alt for meget ud fra mængden. Er man normcore, råber man ikke højt om, hvad man har på eller hvorfor. Ens tøj kunne sådan set vise sig blot at være købt i Føtex, fordi der lige var tilbud på to T-shirts til éns pris, den dag man alligevel skulle have sin ugentlige dosis havregryn og leverpostej. Normcore handler nemlig dybest set om at være så almindelig som muligt. Ved denne ”almindelige”  fremtoning skille man sig så måske alligevel ud fra mængden, lyder det fra kritiske ryster når normcore-tendensen tages op til diskussion.
I modens regi er normcore en modreaktion på modefolks konstante behov for at overgå hinanden, når det kommer til det visuelle udtryk. Personligt har jeg flere gange undret mig over, hvordan visse fashionistas klæder sig på måder, der somme tider virker ubekvemt og ukomfortabelt. Man tænker: ”er det virkelig dig dét der” når the fashion crowd marcherer hen mod køen til næste modeshow iført kunstfærdige hatte på hovederne, overdimensionerede strut i skørterne og dertilhørende kilometrer høje hæle på fødderne (de høje hæle er ikke altid reserveret til kvinderne, skal lige siges!). Ifølge normcore-tendensen er det derimod helt ok at troppe op i et mere afslappet sæt der (måske!) klæder ens krop bedre, OG som man i hvert fald har det komfortabelt med at have på. New York trend-bureauet K-Hole beskrev tilbage i oktober 2013 normcore-tendensen således:
“Normcore doesn’t want the freedom to become someone, normcore moves away from a coolness that relies on difference to a post-authenticity that opt into sameness.” En beroligende notits for sådan én som mig, der bestemt ikke bryder mig om at deltage i ”hvem skiller sig mest ud” ræset. Uden rigtig at være klar over det, har jeg altså været med på den nyeste bølge indenfor modefolks måde at klæde sig på, og dette sammen med selveste Karl Lagerfeld, som ved Chanels seneste modeshow omdannet hele Grand Palais i Paris til ét stort indkøbscenter – how normcore is that?

Til Viktor&Rolf show i Paris det forgangende efterår. Denne fashionista skulle måske genoverveje sin stil hvis han vil passe ind i normcore-tendensen