FASHIONNEWS

Nye podcasts til dig!

Nu har vi dem endelig klar! Podcast-versionerne af særprogrammer fra Paris modeuge for men’s ready to wear fall/winter 2014/2015 samt ditto for women’s wear. Følg dette link eller klik ind på fanen “PODCAST” og scroll ned – god fornøjelse!

Ikke kategoriseret

Et frisk pust til herrerne

kilde

Melinda Gloss, Autumn/Winter 2014/2015, 19. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 


Da venneparret Rémi de Laquitane og Mathieu de Ménonville i 2009 besluttede sig for at starte deres eget brand var det med en vision i sigte: at give vores opfattelse af herrebeklædning en ny dimension. De to tidligere filosofistuderende grundlagde således Melinda Gloss, og søndag aften viste de deres bud på næste års vintermode til mænd.    
Showet var overraskende kort, og man fik indtryk af, at hvert et look i kollektionen var nøje udvalgt. At missionen med Melinda Gloss er at re-fortolke den moderne mands garderobe, og give ham et forfriskende look kom fint igennem i kollektionens indhold. Melinda Gloss var et af de få herretøjs-brands i ugens kalender der brugte farver, og brandet dristede sig tilmed til at vise grønne læderbukser tilsat røde sneaks. Melinda Gloss viste sit bud på de vige herrebukser i form af vige shorts, et element der ikke er lige brugbart på alle breddegrader når året går på hæld og kalenderen viser september / oktober. Alt i alt en afbalanceret kollektion der viste noget for den mere eksperimenterende type, men samtidig holdt sig inde for rammerne, hvor alle kan være med. Et favoritelement var mønstrede sweatpants med fold et stykke over anklerne. Disse stumpede bukser udgør således en trend, der vil se dagens lys til næste år. Rémi de Laquitane og Mathieu de Ménonville stod klar og gav publikum hånden ved udgangen til showet, og med denne venlige gestus får Melinda Gloss dermed en stor stjerne i FashionFladens bog!

Ikke kategoriseret

I en surrealistisk verden

Alle fotos: Tillmann Lauterbach, press

Tillmann Lauterbach, Autumn/Winter 2014/2015, 18. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

“How can times be more surrealistic than now?” sådan starter den aktuelle pressemeddelelse der blev udgivet i forbindelse med Tillmann Lauterbachs bud på næste års vintermode til herrerne. Født og opvokset på Ibiza, og senere baseret i Paris,  Lauterbach er en designer der følte sig akavet og forkert i skolen som barn. Inspirationen hentet fra syrerealismen var således en reference til hans egen barndoms fremmedgørelse overfor skolen, men samtidig en kommentar til det moderne samfund, der somme tider kan se ud til at bevæge sig hurtigere end hjertet slår. “We found ourselves at a gap of civiliation” fortsatte Lauterbachs tankevækkende pressemeddelelse, og kollektionen var dermed en hyldest til den moderne nomade, et menneske fanget i denne hurtigt skiftende labyrint – vores moderne civilisation. 

Hvordan formidler man sådanne filosofiske tanker i konkrete tekstiler? Lauterbachs tilgang hertil var, at kreerer noget der er tidsløst, som den moderne mand kan tage på i dag eller gemme til om et par år. Er man typen der holder af at skille sig lidt ud i sin påklædning, indeholdt kollektionen en fin variation af sådanne “tidsløse kreationer”. Omvendt var Lauterbach ikke bange for at eksperimentere, og der blev dermed vist shorts uden på stramme bukser, samt lag på lag der må siges at tilhøre den mere kreative types kombinationer af garderoben. Sort, og andre mørke nuancer af grå og blå var gennemgående, og et bemærkelsesværdigt element, var farven orange der blev brugt som blikfang og supplementærede de mørke nuancer godt. Endnu en gang så man de vige ankelbukser, en trend den mode-orienterede mand godt kan vænne sig til – hvis han ellers er modig nok til at skille sig ud fra mængden!  


GIVENCHY

A love to basketball

kilde
Givenchy, Autumn/Winter 2014/2015, 17. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Eksklusivt fik FashionFladen adgang til Givenchy’s eftertragtede modeshow, og kom således i selskab med modepressens top, da Riccardo Tisci, chefdesigner hos Givenchy viste husets seneste kollektion. 
Showets location var en hyldest til designerens favoritsport i sin barndom; basketball, og fandt således sted i en basket-hal, hvor selve banen var skærmet af for publikum, og modellerne således gik i en rundkreds langs banens yderste trådnethegn.  Én efter én kom de ud med håret klæbende til ansigterne, alle indhyllet i net foran ansigterne. Umiddelbart lignede de medlemmer af en Latino-bande, men i virkeligheden var det 1920’ernes gentlemen of the Bauhaus-movement der startede trenden. Hermed en af Tiscis inspirationskilder; 1920’ernes epokegørende Bauhaus periode. At han ligeledes havde hentet inspiration i sin barndoms fascination af basketball, kom til udtryk i en enkelt net-trøje, samt sports inspirerede sweatshirts, der må blive enhver mandelig- såvel som kvindelig fashionista’s næste kære eje.  Ligesom mange andre designere, viste Tiscis denne sæson, vige bukser til herrerne tilsat sneaks. Pels blev brugt på interessante måder,  som for eksempel foran brystet samlet med et bælte, som et alternativt element i sportsveste, samt i kraver som en ekstra detalje. Lynlåse bragte nyt liv til skjorter og gav de ellers så pæne tekstiler et råt element.  
Indimellem de “hårde drenge” i sports-inspirerede outfits, kom mere pæne looks; sorte herrebukser tilsat hvide skjorter og lange, sorte frakker. Tiscis gav dog de mere klassiske looks et tvist hér og dér, ved at lade bukserne være uden pres-fold og mere vige end hvad en almindelig pæn herre ville anse for passende. En kollektion for the cool kids der går op i, at det er detaljerne der gør forskellen.

HENRIK VIBSKOV

The Spagetti Handjob

Alle fotos: AgencyV

Henrik Vibskov, Autumn/Winter 2014/2015, 17. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Fredag aften viste Henrik Vibskov sin 23.ende men’s wear kollektion på parisisk grund; “The Spagetti Handjob.” Det er som at være inde i en centrifuge og lige være kommet ud af den igen. Fortalte Vibskov da FashionFladen mødte ham efter showet til en kort snak om den seneste kollektionen.

Ifølge Vibskov var ideen bag navnet “The Spagetti Handjob” at give folk en undring: hvad fa’en handler det her om? “Spagetti handjob”, altså det er jo noget man gør med hånden – der bliver rejst en installation op i hånden.. men et handjob kan også have en mere seksuel reference, noget helt andet.  
Vibskov referer til spagetti som noget der er organiseret, og når det så koges bliver det dis-organiseret –  et kaos og et virvar af tråde: På den måde har vi også arbejdet med forskellige strukturer i vores prints, i vores strik, i vores vævninger, i cut-ups i tekstiler. Vi arbejdede med organiske former, en masse tråde der hang hist og pist, forskellige måder at væve på.
“Spagetti” drager ligeledes referencer til fødevareindustrien, og her var Vibskov særligt inspireret af gamle køkkenmaskiner fra 70’erne; centrifugemaskiner man brugte til at ælde dej med, pastamaskiner etc. Ideen om at forsøge at zoome ind på teksturer, og gøre det på andre måder end man før har set, den omvendte måde. 
Folk der nørder fænomenet “spagetti junctions” som er tråde af motorveje der mødes i kæmpeknuder, tog ligeledes del i Vibskovs fascination af fødevarer, kaos-systemer og spagettiens tvetydighed: Jeg kunne godt tænke mig at lave noget, der var madfokuseret på en eller anden underlig måde. Så kom det til at hedde spagetti – først kiggede jeg meget på det man kalder “spagetti junctions” som er meget populære for sådan lidt nørder, der render rundt og tager billeder af vejsystemer, og kalder dem “spagetti junctions.” At “spagetti” ligeledes kan referer til noget italiensk havde Vibskov også tænkt på: der er også noget der hedder et “italiensk handjob”, som er en meget syret ting, vi fandt ud af senere. Et “italiensk handjob”, er en der giver et handjob til en person der måske sover, eller er “past out”. 

Spagetti-temaet blev fuldendt ved salens udsmykning i form af grønne gardin-lignende installationer der hang ned fra loftet, og som ligeledes var en reference til pasta: Ligesom når man tørrer pasta og  hænger det i ordenssystemer, men på samme tid ligner et sådant system et kaos-system. Mintgrøn er en af mine yndlingsfarver, men den er lidt svær at bruge i tøjet, og derfor tænkte jeg, at man måske kunne lave det sådan lidt 70’er køkkenmaskine set-up.. jeg ved ikke om det virkede det er ikke op til mig at vurdere.. måske syntes folk det virkede, måske syntes de, at det var mega irriterende. Nu må vi se. Jeg havde det i hvert fald sjovt.

GLITCH

The Fashion Freak Of The Crowd

Alle fotos: TotemFashion
Julius, Autumn/Winter 2014/2015, 16. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Julius presse-agentur i Paris; TotemFashion beskriver brandet som “ikke blot et mærke, nærmere et grafisk-koncept.” Idéen om “et koncept” fik publikum så sandelig at mærke da japanske Tatusuko Horikawa, designeren bag Julius viste sin seneste kollektion Glitch, i en mørk teatersal i Paris’s 11. arrondissement. Idéen bag navnet Glitch blev ikke forklaret ordret, men at dømme ud fra måden, hvorpå showet startede kan man gætte sig frem til den. Til lyden af høje bastoner uden melodi blev den første model badet i hvidt “discolys” der blændede publikum i lynhurtige blink så man knapt kunne se ham. Herefter dæmpede lyset sig til et mere behageligt, mørkt niveau mens de melodiløse lyde var et gennemgående tema, og gav indtryk af rå-undergrund blandet med en mærkelig form for strømligning –  Julius skabte et koncept, om man kunne lide det eller ej. 
The extremly deformed body var en af sætningerne Julius brugte til at beskrive kollektionens koncept. Ud fra mørket kom den ene model efter den anden, alle med skinnende sorte asymmetriske parykker på hovedet og plateau støvler på fødderne. Der blev ikke sparet på volumen i dunjakker der til forveksling lignede astronautdragter, og tilsat overdimensionerede kraver, med dertilhørende skinny, matte læderbukser og plateausko, skabte Julius et look som kun the fashion freak of the crowd tør iklæde sig. Skærer man alt det overdimensionerede, konceptuelle fra indeholdt kollektionen  dog også mere brugbare elementer, og Julius viste navnligt mange gode bud på flotte læderjakker til mænd, samt bukser med enkle men iøjnefaldende detaljer i form af lynlåse og mat-skinnende læder.



Ikke kategoriseret

The Sound of Silence

kilde
KOLOR, Autumn/Winter 2014/2015, 16. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Til lyden af en remixet version af Simon&Garfunkels storhit Sound of Silence viste Kolor torsdag formiddag sit bud på næste års vintermode til mænd. Det japanske brand, grundlagt i 2004 af designer Junichi Abe har været en fast del af den parisiske  modeuge i en årrække og Junichi Abe udgør dermed én ud af flere Japanske designere der gør det godt i den franske hovedstad. 
Kolor viste en kollektion der tog udgangspunkt i en klassisk, brugbar herregarderobe; trench coats, herrebukser med pres-fold, pæne skjorter, uldfrakker og pæne strik sweatre. Alt dette blev stylet op med sneak’s, mønstrede regnfrakker, sporty velourjakker, halskraver i strik og sweatshirts i stribede velourdetaljer der gav kollektionen et ungt og frisk look. De klassiske herrebukser kom i den “lige” version vi kender, men indimellem overraskede Junichi Abe og viste den klassiske model tilføjet masser af sving i buksebenene og tilmed stumpende længder.  Pads på albuer og på indersiden af knæene på klassiske herrebukser gav et ekstra pift, af et på den ene side klassisk element, på den anden side nytænkende, idet vi er ikke er ligeså vandt til de velkendte pads på indersiden af knæene, som vi er til dem på albuerne. Kolors kollektion indeholdt stort set noget for alle aldersgrupper, og budskabet syntes at være; Mode har ingen alder når bare man er kreativ. Således kunne en ung fyr iklæde sig et look med masser af lag på lag, stumpede bukser og sweatshirts i sports look, mens en ældre herre ville være nydelig i én af de pæne skjorter eller klassiske blazere. Alt i alt en vellykket kollektion der overraskede og behagede på en beskeden og stilfærdig måde – The Sound of Silence.  

CEDRIC JACQUEMYN

At udtrykke forgængelighed

Alle fotos: Cedric Jacquemyn Press
Cedric Jacquemyn, Autumn/Winter 2014/2015, 15. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Da belgiske Cedric Jacquemyn, uddannet fra The Antwerp Royal Academy of Fine Arts, viste sin autumn/winter kollektion 2014/2015 var det med inspirationen fra noget så jordnært som en truet naturpark i Afrika, der pga. af fund af olie i undergrunden er i fare for at forsvinde. FashionFladen mødte Jacquemyn efter showet, og han forklarede, at han ønsker at vise fænomener der er i gang med at forsvinde, før de er væk for good. Dilemmaet om naturparken og olien kom til udtryk i skinnende materialer, hvor læder var dominerende. Sin sympati med etniske minoritetsgrupper viste den unge designer ved at klæde modellerne i cardigans fremstillet i grove bånd der skulle ligne ægte “etniske” materialer, og en anden reference til etniske minoritetsgrupper var modellernes fede, sort streg i panden, der gav referencer til stammesymboler. Et bemærkelsesværdigt element i kollektionen var en halskæde udformet som en læderring, hvilket flere af modellerne bar. Jacquemyn forklarede at denne halskæde også er en reference til etniske smykker, men samtidig et symbol på en følelse af magtesløshed, at mennesket er fanget i en ring af begivenheder, som det ikke kan ændre eller stille noget op imod – som tiden der går, og alt vi kan gøre er blot at lade tingene ske. 
Kollektionen var stort set holdt helt i sort, kun en enkel gang brugte Jacquemyn hvid, hvilket var forfriskende og tilføjede kontrast. Lag på lag skabte dybde, og trevler på ærmer samt på ryggen af f.eks. en trench coat gav kollektionen et lidt smadret, ufuldendt udtryk. Jacquemyns vison med sit design er interessant, men umiddelbart bar kollektionens lidt dekonstruerede, sorte lag-på-lag look præg af noget man har set før.

Ikke kategoriseret

I bokserens ånd

kilde
John Lawrence Sullivan, Autumn/Winter 2014/2015, 15. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

Man skulle umiddelbart tro at et brand der bærer en persons navn, er navnet på dets grundlægger – men sådan er det ikke altid, i hvert fald ikke i John Lawrence Sullivans tilfælde. Kender man sin “bokser-historie” ved man, at John Lawrence Sullivan var en kendt amerikanske bokser der b.la. gjorde karriere i 1880’ernes Boston. Brandets grundlægger, japaneren Arashi Yanagawa er selv tidligere bokser, og han besluttede sig derfor for at opkalde sit mærke i forbilledets navn.  
Brandet John Lawrence Sullivan er dermed kreeret i en stærk personligheds ånd, hvilket Yanagawa fortsat forsøger at genskabe i sine kollektioner. Man må sige, at det da også kræver en hvis portion selvtillid at iføre sig designerens kreationer. Her tæller et skinnende sorte jakkesæt (herunder) som en af favoritterne i dén kategori, men også blå-og rødternede jakkesæt og ærmeløse toppe faldt deri. Yanagawa viste dog også kreationer til den mere afdæmpede type, således bød kollektionen på velsiddende skjorter, blazere og herrebukser der havde et mere traditionelt look. Som alternativ til uldfrakken viste Yanagawa to kapper der kom i vinrød såvel som sort, og umiddelbart lignede en klassisk herrefrakke. Et sporty-element i kollektionen var sweat-pants der blev matchet med skinnende skjorter og mere sports-inspirerede toppe (se nederste foto). Alt i alt er interessant kollektion med mange brugbare elementer man snildt kan kombinere med det man har derhjemme.

BRUNO PIETERS

En gentleman med et tvist

kilde

Y/Project Autumn/Winter 2014/2015, 15. januar 2014, Paris Fashion Week Men’s Wear 

I Paris første cirkusbygning fra 1783, viste Y/Project sit bud på efterår/vinter moden til næste år – i Paris er den aktuelle vinter knapt nok begyndt, og man må allerede vende sig til tanken om vinteren der uundgåeligt kommer igen om et år – sådan er moden, fast forward! 
Y/Project er et men’s wear brand grundlagt i 2010 af duoen Yohan Sarfaty og Gilles Elalouf. I 2013 blev stjerneskuddet, belgieren Glenn Martens ansat som brandets Creative Director et scoop idet, der forventes meget af designeren uddannet fra The Antwerp Royal Academy of Fine Arts, og tidligere samarbejdspartner med Bruno Pieters (kendt belgisk designer ligeledes uddannet fra The Antwerp Royal Academy of Fine Arts, red.)
Kollektionen bød på bukser i løst snit, skulpturelle høje-kraver, flyver-inspirerede frakker og cool detaljer i form af spænder som lukkemetode på lommer i stedet for knapper. Simple snit, som stort set alle kan være med på, uden at skille sin ud som the fashion freek of the crowd. Y/Project bevidste sit værd som et sofistikeret brand der forstår at arbejde med silhuetter og diskrete detaljer uden at overgøre tingene.  For eksempel var en fed detalje udskæringer på ryggen af bluser der tog form som skuldre og rygrad. At piger snildt kan klæde sig i mandetøj gav Y/Project et eksempel på, idet to kvindelige modeller ind i mellem blandede sig med de mandelige. Disse i enkle, maskuline snit, dog med vovede detaljer som en høj slids i hver side af herrebukserne – en detalje Y/Project lod pigerne have for dem selv. Alt i alt en fin kollektion, dog en smule forudsigelig og til tider lidt kedelig.