FOREIGN AFFAIRS

Foreign Affairs

 Hvad tænker du på, når ordene foreign affairs bliver nævnt? Udenrigsministeriet eller måske filmen The Interpreter fra 2005 med Nicole Kidman i hovedrollen som talskvinde for FN?  

FashionFladen mødte designer Maria Meilgaard, og hendes team som har skabt et brand for den moderne kvinde, hvis tid er det dyrebareste hun ejer. Idéen er, at skabe tøj der ertrans-seasonal det vil sige noget, man ikke behøver gemme væk fordi sæsonen skifter. Det gælder om, at kunne bruge sin sommerkjole om vinteren med en cardigan udenpå, og være i stand til, at peppe en hverdagskjole op med smykker og stiletter, hvis man har en lang dag og skal videre til fest om aftenen. Foreign Affairs-pigen bor i sin kuffert og er altid på farten, og kollektionen bygges op om en destination som designerne finder inspiration til i deres eget liv. Maria Meilgaard fortæller: når man rejser får man gode ideer fordi ens bagland kommer på afstand. Den første kollektion kredsede således om New York, og havde et spiontema med Foreign Affairs-pigen fotograferet i New Yorks gader, i afdæmpet tøj, kiggende sig over skulderen og på vagt. Idéen til kollektionen der arbejdes på nu er, at Foreign Affairs-pigen har arbejdet som en sindssyg – ligesom hendes designere, og har brug for en ferie. Hun tager på resort i Marrakech for at slappe af, have det sjovt og gå til fest. Kollektionen bliver således larmende, farverig og mønstret.

Den aktuelle look book for spring/summer 2013 der kredser om et spiontema i New York

Den aktuelle look book for spring/summer 2013 der kredser om et spiontema i New York

Mood board og stofprøver til spring/summer 2014 med Marrakech som tema for Foreig Affairs-pigens rejsemål

Designer Maria Meilgaard arbejder med mood board til spring/summer 2014