FASHIONNEWS

Gør en forskel, når du shopper tøj

Foto: Costume.dk


Det er altid skønt, at føje nye klæder til gaderoben. Og nu kan du samtidig købe nyt tøj med god samvittighed. 


Det danske tøjbrand Custommade og hjælpeorganisationen Red Barnet er gået sammen om at designe en række t-shirts med de evigt aktuelle budskaber LIVE, LOVE og HOPE.
Overskuddet fra salget af t-shirts går ubeskåret til Red Barnets arbejde for at hjælpe verdens udsatte børnearbejdere. Pengene skal gå til at skaffe bedre vilkår for de 215 millioner børnearbejdere, der – ofte under umenneskelige forhold – arbejder op mod 12 timer om dagen.

De velgørende t-shirts kan erhverves for 399 kroner, og fås i Custommade-forhandlere rundt om i landet.

FASHIONNEWS

Whiite i samarbejde med Red Barnet

Tøjbrandet Whiite har indgået et samarbejde med hjælpeorganisationen Red Barnet, for at samle ind til børnearbejdere. Det danske modebrand har designet en T-shirt til formålet. Chefdesigneren for Whiite, Frederikke Hviid, har tegnet motivet på T-shirten, der forestiller Livets træ, som skal symbolisere ‘kernen i det universelle liv’ og ‘børnenes fremtid’. Overskuddet fra salget af T-shirts går til Red Barnets arbejde for at sikre mere kontrollerede forhold for verdens mere end 215 millioner udsatte børnearbejdere. Det skal sikre, at børnene også kan få skolegang.

Har man lyst til at støtte det gode formål, kan T-shirten erhverves netop nu hos de danske Whiite-forhandlere.

(Kilde: http://www.dmogt.dk/da-DK/Nyheder/TshirtSkalHjaelpeBoernearbejderne.aspx)