Fashion News

Hedi Slimane for Celine

På trods af sin over 20 år lange karriere, der tæller topstillinger hos nogle af verdens største modehuse, har Hedi Slimane altid holdt sig stædigt ude af offentlighedens søgelys. Helt ukarakteristisk har han dog, i forbindelse med sin tiltrædelse som chefdesigner for Céline, valgt at bryde stilheden og lade sig interviewe af den franske avis, Le FigaroBusiness Of Fashion har oversat interviewet, som kaster et sjældent lys på en af branches mest sky skikkelser.

Read more “Hedi Slimane for Celine”

HEDI SLIMANE

And It Was There That i Saw You


Vores passionnerede blogger og radiovært Rune giver her sin individuelle vurdering af, hvor designer Hedi Slimane er på vej hen, og hvorfor hans arbejde for Dior Homme i 00’erne var intet mindre end fantastisk. 

Nu hvor Hedi Slimane er tilbage på fashiontronen for at promovere det samme look, som han gjorde hos Dior Homme tilbage i 00 – 07, står modefolket i kø for at knæle ved Saint Lauren Paris’ altar of coolness. Personligt hælder jeg mest til Slimanes arbejde for Dior, men uanset præferencer vil den herointynde indierocker med fedtet hår, smadrede jeans, læderjakke og guitar over skulderen for altid være ætses ind i vores kollektive bevidsthed, som arketypen på “I-don’t-care”-coolness. 

Grunden til min præference for Hedis tidligere arbejde er, at hans catwalkshows ofte gav en følelse af, at modellerne var blevet hentet direkte fra en koncert i et forladt parkeringshus. Dengang gav kollektionerne et romantiseret billedet på, hvad der rørte på sig i undergrunden. Hans kollektioner oser stadigvæk af rock’n’roll, men det er som om inspirationen ikke længere er rodfæstet i samtiden. I stedet bliver der skuet tilbage, og kollektionerne tager udgangspunkt i alt fra country til glam-rock. Ikke at hverken kreativitet eller udførelse fejler noget, men det svækker følelsen af kulturel gennemslagskraft, da man ikke længere kan identificere sig med kollektionerne.

En af grundede til dette skift kan måske findes i musikken. Til forskel fra i dag, hvor Hip-Hop er integreret i stort set alle genrer, og verdens største stjerner er rappere som Kanye West og Kendrick Lamar, var Hip-Hoppen stadig relativt ny i mainstreammusikken tilbage i nullerne. I stedet befandt vi os i slutningen af indierockens guldalder. 90’erne havde budt på mange af de albums, vi idag opfatter som mesterværker: R.E.M.’s Automatic for the people, My Bloody Valentine’s Loveless, The Smashing Pumpkins’ Melon Collie and the infinite sadness  for blot at nævne et par stykker. And You Will Know Us By The Trail Of Dead havde et åndsvagt navn voksede op med disse plader, og på deres tredje albums, Source Tags & Codes lykkedes det at samle disse inspirationskilder, og samtidig rejse sig over dem. Source Tags & Codes er summen af en barndom med noget af det bedste rock, der nogensinde er lavet, og selvom man tydeligt kan høre spor af bl.a. Sonic Youth, er albummet alligevel helt deres eget. Og hvilket album.

Musikken er som splintret glas, krystalklart og skrøbeligt men stadig knivskarpt. En tonstung følelse af melankoli løber igennem albummet, men det drukner aldrig i navlepillende selvmedlidenhed. I de fleste sange bobler der en rødglødende vrede lige under overfladen, men det kammer aldrig over i ren desperation. Albummet rammer den perfekte balancegang mellem tristhed og desperation, der kendetegner det at være ung og endnu ikke kende sin plads i livet. And You Will Know us… skabte et album, hvor følsomhed og aggressivitet spiller sammen i en nærmest symbiotisk tilstand, og det er i denne blanding Hedis trak, og stadig trækker, sin inspiration fra. 
Hvis du interesserer dig for SLP’s æstetstik, skylder du dig selv at høre dette album (samt alle dem der har inspireret det selvfølgelig) og at kigge igennem Hedis kollektioner for Dior – det er det hele værd.



Ikke kategoriseret

SASQUATCHFABRIX

Kilde: thirdlooks

Har du ikke allerede hørt om japanske SASQUATCHFABRIX, så er det på høje tid du forlader de ignorantes rækker og slutter dig til den hårde, indviede kerne. Der er dog éeen hage ved at stifte bekendtskab med SASQUATCHFABRIX: pludselig befinder du dig ikke længere i uvidenhedens sursøde suppedas, hvor du indtil for få sekunder siden lykkeligt plaskede rundt. SASQUATCHFABRIX SS15 kollektion er så god, at den kan få dig til at stille spørgsmålstegn ved alle valg, du indtil videre har baseret din tilværelse på. Den får dig helt ud i de store eksistentielle spørgsmål som: 


Findes uendeligheden?

Er eksistensen meningsløs?

og sidst men ikke mindst:
Kan jeg leve uden bukserne i slide to?

Kollektionen byder på nyfortolkninger af traditionelt japansk tøj, tilsat et touch europæisk dandy. Du kan se et uddrag af kollektionen herunder, og tjekke resten ud på thirdlooks


COLLECTION

Alexander Wang x H&M

Hurra!! Alexander Wang x H&M er blevet offentliggjort, og kommer snart i butikkerne!
Hvilken fest!
Hvis du endnu ikke har set kollektionen, kan du lige klikke igennem slideshowet herunder:



Jeg har valgt kun at kigge på herrekollektionen, da jeg ikke har ret meget forstand på Wang’s kvindetøj.. 
Men er du gal hvor er det trist det her. 
Kollektionen er, i sig selv, ganske nydelig, men fremstår ikke som andet end Wang’s designs i udvandet og overbrandet kvalitet. Og det er præcis deri problemet ligger. Den forbrugerkultur, som kollektionen henvender sig til, er, i min optik, alt det der er galt med modeindustrien. 
Hvorfor skulle en designer være nødt til at gå på kompromis med kvalitet, både designmæssig og rent fysisk, for at please en gruppe, der dybest set kun er interesserede i hans brand af prestigemæssige årsager? Kollektionen her smider al integritet ud ad vinduet, for at fuccbois kan paradere ned ad strøget og vise alle at “Den her crewneck er Wang, dude. Swag”, og samtidig fryde sig over at de fik prestigen til under halv pris. For det er ikke designet man køber den her kollektion for.

Hvis man reelt synes at Alexander Wang er en dygtig designer, og laver fede styles, så er man sgu villig til at spare sammen og punge ud for at få del i hans univers, og den kvalitet han er kendt for. Og det er lige sådan med alle andre designere. Når man køber et stykke designertøj, så køber man en idé, og man betaler lidt ekstra fordi man ved at kvaliteten er der, og at tøjet er fremstillet under ordentlige forhold. Hvis det eneste man interesserer sig for ved en designer er den prestige der følger med navnet, og man er villig til at se stort på alle de aspekter der gør designeren til den han er, så er man et Fashion Victim, punktum.

(Artiklen er udtryk for forfatterens personlige tanker og holdninger)

Ikke kategoriseret

The Man

Kilde: FASHIONFLADEN’s arkiver
Rick Owens er The Man.
Hvis ikke du allerede vidste det, så ved du det nu. I et nyligt offentliggjort interview med The Ny Times fortæller han om sin arbejdsprocess, hvordan alderen har påvirket hans arbejde og lidt anden vigtig viden, du bestemt ikke kan leve uden.

Rick’s måde at udtrykke sig på er helt unik. Afslappet, ydmyg og beroligende, og jeg er overbevist om at efter 10 minutter i hans selskab har man opnået Zen. 

Du kan se interviewet herunder, og læse hans svar på lidt ekstra spørgsmål her.


DOLCE GABBANA

Hard Wear

Halløjsa! Rune her!

I gårsdagens program, hvor vi, tekniske problemer til trods, vendte 1. Verdenskrig og dens indflydelse på moden, nævnte jeg en Alexander McQueen kreation, som i sikkert har ligget søvnløse over. 

“Hvordan ser den ud?”, “Hvad var det for noget med proteser?”, “Hvad er de Paralympiske lege nu?”, “Er den kære Alexander DØD?!” er blot nogle af de spørgsmål i sikkert har stillet jer selv i nattens løb. 

Men fortvivl ej! Jeg er her for at give her svar, så i endelig kan ånde lettet op, og nuppe en morfar. Vi tager spørgsmålende bagfra, bare fordi vi, her hos FASHIONFLADEN, er så pokkers rebelske. Here goes:

1: Ja. Han er død. 
2: Klik på linket, din døgenigt.
3: Den kære McQueen kreerede et par benproteser af træ, for den paralympiske atlet Aimee Mullins.
4: De så sådan her ud:

Alle fotos: Fashionfladens arkiv
Smukt, ikke? Han var dygtig, ham Alexander.
Men nu hvor vi alligevel er inde på den Hårde Mode, synes jeg ikke i skal snydes for nogle andre fede kreationer:

Dolce & Gabbana metalkorset

Jean Paul Gaultier

Helmut Lang

Chalayan


GESAFFELSTEIN

En rigtig mand



Så er der nye toner fra Rune! Sikke en fest! 

Okay okay, armene ned. 
Jeg mener det. Det er svært at læse når man jubler.
Godt så!
Hvis ikke i allerede er bekendt med Gesaffelstein, så har tidspunktet aldrig været bedre til at blive det. Den franske producer og DJ’s lyd var med til at forme Yeezus, Kanye West’s anmelderroste sjette album, så de fleste af jer kan nok genkende hans lyd når i starter videoen.
Tracket her er et super eksempel på Gesaffelstein’s signaturlyd. Det er hårdtpumpet, med en hul, industiel klang og et urovækkende voicesample der sørger for at bevidstheden ikke driver væk, som det jo ellers godt kan være tilfældet med instrumental musik.

Det mest spændende her er imidlertid ikke selve nummeret, men derimod videoen, der er en kraftpræstation ud i gennemført æstetik. Videoen er en rundtur i den medieskabte version af den moderne mands ID. Komplet med jernnæver, skydevåben, biler, damer og magtsymboler, altsammen struktureret af kittelklædte mænd med neutrale ansigtsudtryk. Det er fascinerende at se, hvordan mange af idealforestillingerne om hvad der gør en mand, til en mand, behandles med samme kynisme som var det en Ph-værdi der skulle undersøges.

Så start videoen, og hav en tjekliste klar, så du kan se hvor mange af de “rigtige” mandekriterier du kan krydse af.