Ikke kategoriseret

Candy and art shoes

Billedkilde: Vouge UK

Sophia Webster er et nyt stjerneikon i skoverdenen. Hendes navn har cirkuleret rundt i modeverdenen de sidste par måneder og hendes tiltrækkende skokollektion forventes at få en stor og udbredt popularitet. Hendes sko er allerede set i forbindelse med kendisser og fashionable mennesker. Blandt andet bar Chloe Moretz hendes design på den røde løber i sidste måned.
Det jeg gør er meget feminint, sjovt og gjort på en chic, sexet måde […] Mine sko er til kvinder, der ønsker at udtrykke deres personlighed gennem deres sko og som vil sætte pris på samt nyde dem” fortæller Webster til Vouge UK.
Websters designs er det tætteste sko kan komme på konfetti. De er skabt i alverdens farver og kombineret med striber, buer, flæser og hæle som er lavet af skinnende kugler, som umiddelbart kunne ligne noget sødt, der er hevet ud af en slikbutik. Designeren besluttede sig først på at satse på sko efter hun havde studeret på et kunstkursus på Camberwell College of Art og gennemført Cordwainers College, hvor hun blandt andet stiftede bekendtskab med Jimmy Choo og Emma Cook. Derefter blev hun tilbudt at deltage i The Footwear Pathway og the Royal College of Arts MA Womenswear Course, hvilket hjalp hende til at blive Nicholas Kirkwoods designassistent. Gennem ham lærte hun hvordan processen og selve modeindustrien fungerer. Kirkwood har fungeret som den unge Londonfødtes mentor og har hjulpet hende med at mulighederne for produktion af hendes SS13-kollektion, som rent faktisk også modtog en NEWGEN-sponsorering.
Det jeg beundrer mest ved en designer er den måde de tegner på”, siger Webster. ”Det tænker jeg fordi min første kærlighed var kunst. Skitse- og tegneprocessen er det jeg finder mest fornøjeligt og interessant. Jeg beundrer især Manolo Blahnik og Edmundo Castillo – de er begge kunstnere, hvor jeg føler at deres skitser fortæller en historie og samtidig giver skoen en personlighed gennem den måde de tegner på”.
Påbegyndelsen af Websters SS13 kollektion skete i forbindelse med hendes seneste rejse til hendes produktion i Brasilien.
Alle maler deres huse i lyse pastelfarver, som inspirerer farvepaletten”, forklarer hun. ”Jeg brugte noget tid i Rio imellem produktionsbesøgene og jeg elskede det der. Selv i de dele med mest fattigdom er menneskene og landskaberne så livlige og farverige og jeg ønskede at reflektere det i min kollektion”.