COPENHAGEN FASHION FESTIVAL

Fashion Festival for alle!

Den københavnske modeuge er i fuld gang, og i dag begynder også Copenhagen Fashion Festival, med et væld af arrangementer for alle modeintresserede.

Her giver vi dig tre bud på hvilke events, du kan besøge under modeugen:


Foto: Copenhagenfashionfestival.com


DJ’en Baby in Vain genskaber stemningen fra Mads Nørgaards modeshow med et eksklusivt dj-sæt, mens du kan nyde en kold øl og få et smugkig på Mads Nørgaards A/W14-kollektion.

HvorNørgaard På Strøget, Amagertorv 13, 1160 København K
Hvornår: Torsdag 30. januar fra 17:00 til 19:00

Foto: Copenhagenfashionfestival.com



Ørgreen viser en udstilling over deres brilledesigns gennem tiden siden grundlæggelsen af brandet i 1997. Udstillingen fortæller historien om udviklingen af tendenser, farver og mønstre i Ørgreens brilledesigns. Man kan samtidig deltage i en konkurrence om et par Ørgreen solbriller, så man kan gå sommeren i møde med lækre shades på næsen.

Hvor: Ørgreen, Store Regnegade 1, 1110 København K
HvornårOnsdag 29. januar 10:00 til søndag den 2. februar 16:00

Foto: Copenhagenfashionfestival.com


Det danske smykkemærke Carré Copenhagen lancerer i dette forår et nyt lykkesymbol i deres Lady Luck-kollektion, og i den anledning inviteres alle smykkeinteresserede til en aften med stylingtips, bobler og goodiebags i Carré Copenhagens butik i Læderstræde.

Hvor: Carré Jewellery, Læderstræde 18, 1201 København K
Hvornår: Torsdag 30. januar fra 17:00 til 19:00

BLICKFANG

Interview: Jennifer Reaves, BLICKFANG

kilde

Shoppingeventet BLICKFANG rammer København om små 14 dage. I den forbindelse har vi fået os en snak om, hvad det hele  nu går ud på, med et af de sæt hænder, som står bag – CEO, Jennifer Reaves.

kilde

Hvordan blev idéen om Blickfang til?

Idéen omkring Blivkfang fik sin fødsel i 1995. Ejeren af virksomheden Dieter Hofmann havde en passion for interiørdesign, og begyndte at læse til snedker. Det tog ham to uger, at finde ud af, at passionen lå mere i at hylde og promovere innovativt design fremfor selv at lave det! Og idéen om et event som Blickfang blev født!
Hvordan var det første Blickfang event, hvad var en succes og hvad gør det unikt?
Det første Blickfang i Stuttgart, Tyskland i 1995 var en stor succes, da konceptet var helt nyt på dette tidspunkt. Fremvisning af upcoming designere for forbrugeren var unikt, og specielt dét, at forbrugeren kunne købe direkte (fra designeren red.) var enormt innovativt og usædvanligt på dette tidspunkt.

Første Blickfang i København sidste år var spektakulært. Ikke bare selve eventet, men også de to års forberedelse. Jeg følte mig beæret over muligheden for, at kunne bruge så lang tid i den skønne by, og møde en del af drivkraften bag det lokale design miljø.
Hvorfor København?
Danmark er kendt for sin designtradition. Nogle af de mest innovative og hurtigst voksende brands har base i Danmark. Folk går ligeså højt op i kvaliteten og filosofien bag et produkt som de går op i æstetikken og selve designet. De sætter pris på det hårde arbejde, som er grundstenen i ethvert succesfuldt stykke design, og vi tror på, at danskerne vil elske at møde personen bag. Det er præcis, hvad Blickfang går ud på: at hylde og promovere autentisk og unikt design fra upcoming brands og give designerne muligheden for at fortælle deres historie og få deres produkt på markedet! 
Har du tre favoritter til dette Blickfang i København og hvorfor?
Jeg har mere end tre! Jeg elsker modestandarten her og gademoden i København. For det meste kan jeg se, hvor en designer er fra og jeg elsker, at de både kan kombinere det “typiske” skandinaviske look med en unik forståelse for farver og materialer.

Jeg har også en stor passion for keramik og porcelæn. Begge teknikker er meget populære i Danmark og vi vil selvfølgelig have nogle enestående brands til at vise deres håndværk på Blickfang.
Hvad tror du der vil blive købt mest af? Er der nogle trends du kan nævne?
Jeg håber, at de besøgende vil give sig tid til, at fordybe sig i de mange historier bag de præsenterede brands til Blickfang. Der er noget unikt og særligt bag hvert produkt, der bliver vist, og det er helt klart værd at finde ud af!

Jeg bryder mig ikke om at snakke for meget om trends, da jeg tror på individualitet og individuel smag. Vores job er, at give et overblik over den nationale og internationale design scene og jeg er sikker på, at uanset hvor gammel du er eller hvor mange penge du tager med dig, så vil der være noget til Blickfang som du forelsker dig i!

Vil du vide endnu mere om Blickfang, så tjek det ud her og her
BLICKFANG

BLICKFANG rammer København

kilde
Mangler du inspiration til julegaverne i år eller vil du bare forkæle dig selv med lækker shopping? Så vil vi klart anbefale, at du kigger forbi Øksnehallen i København d. 15-17 november! 
I den weekend rykker årets design-shopping-event BLICKFANG nemlig ind. Her vil over 100 danske og internationale designere inden for møbler, mode og smykker præsentere deres kollektioner. Til BLICKFANG har du mulighed for, at møde designeren bag dit must-have item og få en unik shoppingoplevelse. 
Vi på FashionFladen glæder os hvertfald helt vildt til at se, hvad BLICKFANG har at byde på i år! 
Hvor
Øksnehallen, København
Hvornår
15. november kl. 14-20
16. november kl. 10-18
17. november kl. 10-18
Pris
Dagsbillet  95,-
Rabat 65,-
Elever/studerende med gyldigt bevis
Tredages-billet 140,-
Køb din billet her eller her
EVENT

Moonspoon Saloon rykker teltpælene op

Det danske modebrand Moonspoon Saloon, der er kendt for sit finurlige og farverige univers, flytter snart til Los Angeles. I den anledning afholdes et flyttesalg i København, hvor der er store besparelser at hente.
Vil du nå at have fingre i nogle af Moonspoons unikke beklædningsdele, skal du slå et smut forbi Holbergsgade 10, st. tv. den 19., 20. eller 21. september.

Events

Luksussko og lagersalg

Foto: Fashionispartofme.blogspot.dk/2010/07/i-love-valentino-shoes.html

Sko er skønt – sko til nedsat pris er endnu bedre!
Den 30. maj kl. 12-19 holder skobutikken Kassandra lagersalg i København. Man kan købe fodtøj i alle afskygninger fra luksusbrands som Prada, Stella McCartney, Valentino, Miu Miu, Chloé og Kenzo.
Lagersalget finder sted på adressen Århusgade 88, 2100 København Ø.
COPENHAGEN

vintage, genbrug, fund og retroperspektiv.

Er du, som redaktionen, helt vild med genbrugsfund og lækre sager man kan grave op i diverse butikker? På samme tid, ved du så hvor du skal gå hen hvis du mangler en overdådig gammeldags kjole, slidte 60’er jeans, farverit 80’er tøj, genbrugs streetwear eller luksuriøst secondhand shopping? Det giver Soundvenue nu et bud på, med deres top 10 over bedste genbrugs butikker i København. Selv her på redaktionen dukkede der nye butikker op, som fortjener et besøg for at nyde deres udvalg og måske tilrage sit et unikum af et genbrugsprodukt. Listen spænder bredt og tager alle forskellige slags secondhand butikker med (dog ikke direkte genbrugsbutikker, så der er det op til læserne at komme med jeres bud på hvor Københavns bedste Røde Kors, Blå Kors osv. er placeret!), og du vil opdage at der er noget for en hver smag, om du så er til lange stativer spækket med jakker, eller mere minimalistisk indrettet med mindre bøjler og mere overskuelighed. Så tag FashionFladen i hånden og tag med os på genbrugsjagt!

/ Soundvenue

Se Soundvenues liste her!

FASHIONNEWS

Gør en forskel, når du shopper tøj

Foto: Costume.dk


Det er altid skønt, at føje nye klæder til gaderoben. Og nu kan du samtidig købe nyt tøj med god samvittighed. 


Det danske tøjbrand Custommade og hjælpeorganisationen Red Barnet er gået sammen om at designe en række t-shirts med de evigt aktuelle budskaber LIVE, LOVE og HOPE.
Overskuddet fra salget af t-shirts går ubeskåret til Red Barnets arbejde for at hjælpe verdens udsatte børnearbejdere. Pengene skal gå til at skaffe bedre vilkår for de 215 millioner børnearbejdere, der – ofte under umenneskelige forhold – arbejder op mod 12 timer om dagen.

De velgørende t-shirts kan erhverves for 399 kroner, og fås i Custommade-forhandlere rundt om i landet.

FASHIONNEWS

Danmark slår rekord med Marc Jacobs

Foto: http://www.butterboom.com/2009/05/27/marc-marc-jacobs-swimsuit-beachwear-collection/


Danmark er nu det land i Europa, som har flest Marc by Marc Jacobs-butikker.
I begyndelsen af marts åbnede nemlig den tredje Marc by Marc Jacobs-butik på dansk grund. Butikken ligger i Kastrup Lufthavn. De to øvrige butikker ligger i København K og i Aarhus.
Danmark slår desuden endnu en rekord ved at være det første land i Europa, der har en Marc by Marc Jacobs-butik i lufthavnen.
Marise Østergaard, der er kvinden bag de danske Marc by Marc Jacobs-butikker, udtaler følgende i forbindelse med butiksåbningen:
”Danskerne har taget rigtig godt imod mærket, der allerede var efterspurgt, inden den første Marc by Marc Jacobs-butik åbnede i Danmark i 2007. Marc Jacobs er kendt for at overraske sæson efter sæson, og hans kreationer er noget mange skæver til for at følge med i tidens trends. Samtidigt har alle items fra Marc by Marc Jacobs en lang levetid grundet det specielle design og den gode kvalitet, som man har lyst til at beholde for evigt,” slutter Marise Østergaard.
(Kilde: http://www.in.dk/Mode/Nyheder/2013/Marts/Ny-Marc-by-Marc-Jacobs_butik-i-Danmark.aspx#.UUXZqI74sZM)

ACCESSORIES

Fem accessories til det nye år

Om en lille uge træder vi ind i 2013,
og vi vil gå det nye år i møde med cool accessories
Mon ikke solen kommer til at skinne ned på os i det nye år?
Beskyt dit syn og tilføj en snert af 1960’erne til din gaderobe med disse cool solbriller.
Set hos Topshop.com til ca. 160 kr. 
Skil dig ud på en regnvejrsdag med denne fine paraply.
Set hos Topshop.com til ca. 320 kr.

Praktisk fodtøj behøver ikke være kedeligt.
De sorte Nike Free-sko har længe været en del af gadebilledet i Danmark.
Nytår er en oplagt tid til forandring, så hvorfor ikke erstatte den klassiske sorte model med en sneaker i diskret dyreprint?
Nike Free Running 5.0 set hos Asos.com til ca. 825 kr.

En taske med god plads i er uundværlig. Denne navyblå tote bag er både smart og rummelig – og til at betale.
Set hos Topshop.com til ca. 400 kr. 

Fusserne skal også forkæles.
Disse grå ankelsokker med sort blondekant er superfine og pynter i en enkel stilet eller en lav sneaker.
Set hos Topshop.com til ca. 35 kr.