Ikke kategoriseret

Sneaks

 Adidas Super Tech 2.0  Leopard
 Adidas x Raf Simons
Nike Air Pegasus+ 30Flash Lime
Når man nu ikke er på Roskilde, og man gerne ville have været afsted, så er det godt at få henledt tankerne på noget andet – i mit tilfælde hjælper det at drømme-shoppe, og denne gang er mine crushes faldet på de tre sataner i ser ovenover. 
Det er forhåbentlig ingen overraskelse, at sneakers i den grad er et must i en skosamling, og jeg står og skal have min udviddet, så hvilket par skal jeg investere i? Er det smart at købe nogen multifarvede/-mønstrede og opsigtsvækkende eller er det bedre bare at holde sig til et lidt mere afdæmpet par? 
Hvert er de tre ovenstående par sko, har noget at byde på; de leopard-besatte fra Adidas er jeg hovedkulds forelsket i, og jeg tænker det er ved at være på tide jeg får anskaffet mig med leo-print. På den anden side, så er de nok liiiidt for out there til mig, hvorfor de nyligt lancerede sneakers fra samarbejdet mellem Adidas og stjernedesigneren Raf Simons (Dior, Jil Sander red.) taler lidt mere til mig, og det er til trods for at man nok generelt ikke vil kalde det en bestseller, men der er noget ved det dystre high-tech sci-fi der tiltrækker mig ved dem. Dog er prisen på omkring de 2.500 kr. lige lidt i overkanten for mit sørgelige budget. 
Nej, for dem jeg i sandhed bliver nød til at anskaffe mig, er de lækre Nike – for det første har jeg en svaghed for Nike deres talent for farvesammensætning. For det andet er det farverige, men for mig er det på en lidt mere nedkølet måde, end de øverste. Og for det tredje, så hedder de PEGASUS! Mere behøver jeg ikke sige.  
Events

Luksussko og lagersalg

Foto: Fashionispartofme.blogspot.dk/2010/07/i-love-valentino-shoes.html

Sko er skønt – sko til nedsat pris er endnu bedre!
Den 30. maj kl. 12-19 holder skobutikken Kassandra lagersalg i København. Man kan købe fodtøj i alle afskygninger fra luksusbrands som Prada, Stella McCartney, Valentino, Miu Miu, Chloé og Kenzo.
Lagersalget finder sted på adressen Århusgade 88, 2100 København Ø.
FASHIONNEWS

Mobilt fodtøj

Billedet lånt fra http://www.designweek.co.uk/we-like/phones4shoe/3035981.article

Den britiske telegigant O2 har nytænkt konceptet sko. Sko behøver ikke nødvendigvis at blive brugt som fodtøj – næh O2 har nemlig netop udviklet de første ‘mobilsko’, altså sko med en mobiltelefon indbygget i sålen. Gimmicken er en del af en kampagne for at fremme genbrug. Telefirmaet har fået designeren Sean Miles til at skabe fire sko med indbyggede mobiltelefoner af ældre model. Skoudvalget taler med sikkerhed til mange fashionista-hjerter, da det blandt andet tæller stiletter fra Christian Louboutin og Huntergummistøvler.
Briterne køber hvert år 30 millioner nye mobiltelefoner, hvilket er ganske belastende for miljøet. Igennem kampagnen med mobiltelefon-skoene håber O2 og Sean Miles, at briterne i højere grad bliver opmærksomme på at genbruge deres gamle elektronik frem for at smide det ud og købe nyt. 
De nye telefoner er måske ikke så ‘mobile’ som vi er vant til fra dagligdagens smartphones, men idéen om at omdanne et par Louboutins til telefoner er da sjov! 
(Kilder: http://fashionforum.dk/2013/02/15/louboutin-stiletter-med-ringetone/ & http://www.edie.net/news/5/O2-steps-out-with–walkie-talkie–shoes-featuring-upcycled-phones-/)