BASKETBALL

Sport i sport

Collage: Christoffer Juul/FashionFladen
Det er før blevet sagt, at gaderne kan være mindst ligeså trendsettende som et modeshow, og det er vidst også tilfældet her – Det startede med en opgang i salget af sneakers. Så begyndte Københavns førende vintagebutikker, at mærke et boom af interesse for gamle sport-sweaters. Dertil kom interessen for de multifarvede 90’er sportsjakker, som vores forældre gjorde os forlegne i da vi var små. Så blev Adidas track-buksen også populær og nu er det hele for alvor brudt ud – vi befinder os midt i et sportsligt modeopgør.

Read more “Sport i sport”

BAUHAUS

Modern Bauhaus

Collage: Christoffer Juul/FashionFladen

Forrige uge bød for mig, og FashionFladens redaktion, på Københavns modeuge – ugen hvor de danske top-designere skal bevise hvorfor skandinavisk mode er den bedste der findes. Det plejer at blive gjort ved at vise kvalitet på højkant, skarpe snit og afslappet chic, som Bruuns Bazaar, Designers Remix og By Malene Birger. Men hvor er det skæve blevet af og hvornår får vi noget kant at se? Det mener jeg, og sågar The Telegraph, at vi fik af se i år.

Krisen er ovre og nu bliver det store skyts hevet frem, så resten af verden kan se, at skandinavisk mode altså også kan andet end minimalisme – der har været alt fra haute couture hos Barbara í Gongini, til neopren hos Wali Mohammed Barrech og multifarvet glitter hos Moonspoon Saloon. 
Men dog er der nogen få tendenser der går igen hos de designerne, bl.a. blok-farverne i geometriske former, og print der kan henlede ens tanker på det etniske. Jeg kalder det Bauhaus; tysk arkitekt-, møbel- og designskole grundlagt i 1919 af Walter Gropius, og har sidenhen været inspiration for hele den kreative industri. Stilen er præget af de stærke komplimentær-farver rød, blå, gul og grøn, minimalistiske og slanke silhuetter tilført et snært af afrika. Den særegne stil, kan for nogen forveksles med et 80’er look, men Bauhaus bare lyder mere chic i modesammenhæng, right? 

Freja Dalsjø viste hendes forår/sommer 2014 kollektion frem fredag under modeugen, og det gjorde hun med den omstridte supermodel Lindsay Wixton i spidsen for i alt tre modeller, og til stående bifald efterfølgende. Tøjet var holdt i let silke og dertil tilsat lidt mere hårdføre materialer. Store, geometriske flader af farver og asymmetriske snit havde klare referencer til design-skolens stilistiske udtryk. 

De samme referencer, kunne man se hos Henrik Vibskov, da han viste sin kollektion The Bathtub Observer på Papirøen; her kunne man gå på opdagelse i et væld af grafiske print og farver, opklodsede herresko og ikke mindst sjov. Især blev der bidt mærke i hvad der umiddelbart ligende etniske print i såvel klare som støvede farver, men igen med klare referencer til den grafisk eksperimenterende Bauhaus-stil. Et måske forældet udtryk, men sat ind i en moderne og nutidig sammenhæng, uden man fik lyst til at danse til lyden af bongotrommer. 

Selv hos det hypede herretøjs-brand, Soulland, med Silas Adler i spidsen, som i år havde droppet det klassiske showformat til fordel hvor en 6-retters middag, kunne man fornemme inspirationen fra Bauhaus; med kølige og afslappede farver som blå og hvid sat op i firkanter og grafiske elementer, kunne man sagtens lede tankerne hen på de markante Bauhaus-plakater, og gav dermed street-wear et udtryk, som er nyt og forfriskende.

Det sidste år, er jeg gået amok i grimme silkeskjorter og sportstrøjer som mine forældre gik med da jeg var barn, jeg har genopdaget TLC, Vanilla Ice og The Notorious B.I.G. og jeg har virkelig prøvet at vænne mig til Buffalos igen. 
90‘erne har været over os, og jeg skal gerne indrømme, at jeg har en forkærlighed for det årti jeg er vokset op i, men nu er vi så på vej tilbage til noget mere afdæmpet. Eller er vi? Skal vi hele tiden se tilbage i tiden, for at skabe noget nyt? 
Måske denne modern Bauhaustendens faktisk ser frem i tiden? Bauhaus-skolen var jo enormt fremadseende og rykkede grænser inden for design, og passer måske i virkelig bedre ind nu, i en tid hvor vi konstant omgiver os med nytænkende trendsettere og funktionalitet på højeste plan. Det er nok på tide at rykke grænserne igen i det ganske modeland, og København er bestemt godt på vej.
DESIGN MUSEUM DANMARK

Events i denne kolde tid

Går du lidt og hænger med snuden i dette grå og blæsende februar vejr? Fortvivl ej og læs med her, hvor vi har håndplukket vores bud på gode events i februar fra os til dig!

 

 

 

Hvad? Distortions fest nummer 2 der hylder den mørke vintertid – denne gang med skumtema
Hvor? Kajak Kajen (under Knippelsbro)
Hvornår? Lørdag  d. 23 februar fra klokken 21-04
Hvordan? 60 kroner i døren. Intet forsalg så sørg for at komme tidligt

 

 

Hvad? Foredrag: Talent for mode: Hvad skal der til for at slå igennem i modebranchen? Skal man være født med et talent for at blive designer, eller er det noget der kan læres? Hvor mange slags modetalener findes der? Dette giver designer Anne Sofie Madsen og chef for HR i H&M Beata Aurell deres bud på.
Hvor? Holmen, Danneskiold-Samsøes Allé 53, indgang J, Auditorium 6
Hvornår? D. 13. marts kl 14-16
Hvordan? Gratis tilmelding ved at skrive til: mmk@kadk.dk senest d. 8. februar

 

Hvad? Foredrag: Modesalon: Musik, mode og identitet
Hvor? Design Museum Danmark
Hvornår? D. 6. februar kl 16
Hvordan? 125,- følg linket for yderligere information samt for at købe billet

http://www.wondercoolcopenhagen.dk/search/?cat=mode#event-317

Hvad? Frost Festival

Hvor? Forskellige lokationer rundt om i København
Hvornår? Fra d. 8. februar til d. 2. Marts
Hvordan? Frosk byder på mange forskellige koncerter blandt andet gratis koncert hver lørdag på Natbar så længe festivallen står på. Følg linket for yderligere information
Hvad? Foredrag om mode, tendenser og skønhed med kvinder der er eksperter på deres felt
Hvor? Aller huset på Havneholmen
Hvornår? D. 21 februar kl 17-20
Hvordan? Gratis tilmelding. Følg linket for yderligere information

 

 

GET THE LOOK

TENDENSER – BREDE BUKSEBEN.

De har længe været væk, men er så småt begyndt at titte frem igen. Selv Celiné havde i år besøg af de lækre wide leg pants og de er også at finde i svenske Filippa Ks kollektion. Men nu spår adskillige trendforskere altså at de brede bukseben for alvor vender tilbage til sommeren 2014 skulle de ramme de højeste punkt. Man forudser at tendenser kommer som reaktion på finanskrisen og ønsket om at se tilbage i tiden får at opnå en mere nostalgisk følelse. Det har også længe været moderne at kigge tilbage i form af tv-serier som Mad Men, Pam i Am mm. 50’erne og 60’ernes klassiske look er altså på vej tilbage. Og i takt med at de nostalgiske følelser kommer tilbage følger de brede bukseben altså trop. Skal vi tro på trendforskerne eller ej – vi får at se!