CHANEL

Anbefaling: Tre medrivende modefilm

For et par uger siden anbefalede vi jer tre dokumentarfilm om mode. Da vejret stadig lægger op til indendørsaktiviteter, har vi gentaget successen og fundet tre fantastiske spillefilm om og af store modepersonligheder til jer. Alle tre film kan ses – gratis – via bibliotekernes filmportal Filmstriben.

Audrey Tautou spiller Coco Chanel i filmen “Coco før Chanel. Foto: Kino.dk.

Coco før Chanel
Gabrielle bliver i 1893 som 10-årig sammen med sin søster afleveret på et børnehjem. Senere i livet ernærer de to søstre sig som varietésangere og syersker, men livsbanerne ændres, da deres skønhed bringer dem ind i overklasselivets ødsle cirkler.

Chanel & Igor Stravinsky
Den succesfulde modeskaber Coco Chanel bliver mæcen for den russiske eksilkomponist Igor Stravinsky i Paris i 1920. Hele hans familie flytter ind, og der udvikler sig en romance mellem de to kunstnere.

A Single Man
En midaldrende homoseksuel universitetsprofessor har mistet sin elskede partner i en bilulykke. Dagene går og sorgen vil ikke rigtigt slippe sit tag i ham. Derfor har han besluttet, at dagen i dag skal være anderledes end alle de andre. Filmen er instrueret af den anerkendte amerikanske modeskaber Tom Ford.