DR

Når du savner FashionFladen

På torsdag, når du sidder og sukker længselsfulgt efter at høre FashionFladen i radioen, fordi der stadig er en hel uge til, vi sender igen, så har DR nu sørget for, at ventetiden bliver lidt kortere.

Den bredtomfavnende kulturkanal DR K viser nemlig en helt ny programserie om mode. Omdrejningspunktet for programmerne er redaktionschef på modemagasinet Cover, Chris Pedersen, som seerne over seks afsnit følger på arbejde. Det er derfor logisk, at serien har fået titlen “Moderedaktørens dagbog.” 
Programmet vil ifølge Fashionforum.dk berøre mange forskellige aspekter af modeverden. Fra den kreative proces bag tøjdesign til mode som en kommerciel forretning; og fra parfumeindustrien til IT-girls betydning for modebranchen. 
Det bliver garanteret både spændende og lærerigt!
Første afsnit af “Moderedaktørens dagbog” vises på DR K, torsdag d. 15. november kl. 21:30.

Kilde: http://fashionforum.dk/2012/11/09/dr-saetter-fokus-pa-mode-i-en-ny-programserie/