Events

Kom til velgørende modeshow i juni

Vil du se et modeshow og samtidig bakke op om en god sag? Så har du chancen nu!
Søndag d. 2. juni inviterer A Race Against Breast Cancer til det årlige modeshow mod brystkræft.

”Denne catwalk har to formål: Dels at samle penge ind til fordel for forskning i brystkræft – og dels at nedbryde det tabu, der stadig findes omkring skaldede kvinder,” skriver A Race Against Cancer i en pressemeddelelse til Fashionforum.dk.
Modellerne på catwalken er alle skaldede kvinder, der er i kemobehandling. Nogle af Danmarks dygtigste makeupartister, designere og stylister er også repræsenteret ved showet, og de arbejder alle gratis. Aftenens værtinde er Søs Egelind, og undervejs vil Dichte og Bobo Moreno optræde på scenen.

A Race Against Cancer håber at se mange gæster til showet:
“Du skal blot møde op og være med til at støtte en vigtig sag. Alle billetindtægter går ubeskåret til forskning i brystkræft, og så vil der naturligvis være rød løber og presse til stede på dagen,” skriver A Race Against Cancer i pressemeddelelsen.”

Showet foregår søndag den 2. juni fra kl. 16-17:30, på adressen Axelborg, Vesterbrogade 4A, København V.

FASHIONNEWS

Gør en forskel, når du shopper tøj

Foto: Costume.dk


Det er altid skønt, at føje nye klæder til gaderoben. Og nu kan du samtidig købe nyt tøj med god samvittighed. 


Det danske tøjbrand Custommade og hjælpeorganisationen Red Barnet er gået sammen om at designe en række t-shirts med de evigt aktuelle budskaber LIVE, LOVE og HOPE.
Overskuddet fra salget af t-shirts går ubeskåret til Red Barnets arbejde for at hjælpe verdens udsatte børnearbejdere. Pengene skal gå til at skaffe bedre vilkår for de 215 millioner børnearbejdere, der – ofte under umenneskelige forhold – arbejder op mod 12 timer om dagen.

De velgørende t-shirts kan erhverves for 399 kroner, og fås i Custommade-forhandlere rundt om i landet.