CLASS OF NOW

Class of Now

Alle fotos: Wood Wood

Wood Wood er trendskabende ungdomskultur. Nogen husker måske brandets spring/summer ’14 kollektion, der med sine flabede bøllehatte var medvirkende til, at selv samme hat prydede samtlige hipster-hoveder denne sommer. For slet ikke at nævne showets cornrows inspirerede fletninger, der ligeledes har været trendskabende. 
Som inspiration til spring/summer ’15 kollektionen har Wood Wood endnu en gang, fundet inspiration i sit unge klientel. Class of Now er dermed inspireret af et ungt, akademisk miljø iscenesat ved hjælp af en fiktiv kostskole. Unge studerendes stil og attitude, samt deres hverdag på uni, er omdrejningspunktet for kollektionen. I bedste kostskolestil, indeholder den også referencer til sportens verden – man er vel ikke en ordentlig kostskoleelev, hvis man ikke spiller på skolens fodboldhold, eller slår de andre i tennis! Herunder har vi samlet udvalgte looks fra kollektionen, og kan du ikke få nok af Wood Wood, anbefaler vi et smut forbi deres flagship store på Grønnegade 1 i København. 

Wood Wood women’s

Wood Wood men’s

Copenhagen Fashion Week

The cool kid in town

Alle fotos: www.copenhagenfashionweek.com

Wood Wood SS14 – 8. august, Copenhagen Fashion Week
”Når jeg ser et Wood Wood show, får jeg altid lyst til at være en del af deres univers og crowd, men jeg synes simpelthen alligevel jeg er for gammel til det”. Sådan sagde en kollega efter Wood Woods pakkede show på Glyptoteket i går aftes, og man forstår ham godt.   Til lyden af Anthony Hegartys smukke stemme, bevidste Wood Wood endnu en gang at de er et brand der forstår at fange tidens vibe, og vise kreationer der gør sig godt til både piger og drenge. Denne gang var et humoristisk indslag bøllehatten, som stort set alle modeller havde på, nogle med mærkets logo i panden, hvilket også var at finde på ryggen af sweatshirts – ja Wood Wood er et brand der forstår at reklamere med sit logo, en brand-værdi som får samtlige af Københavns cool kids til at hungre. Silhuetterne var i denne omgang meget løse til pigerne, og taget i betragtning, at brandet viste sin sommerkollektion for 2014, blev der ikke vist meget hud. På herrefronten var et bemærkelsesværdigt element stramme cykel-lignede shorts indenunder et par løsere ditto sjovt og nytænkende.  Et andet modigt item til fyrene var en stor sølvtaske under armen, og Wood Wood foreslår pigerne at trække i et par vige ankelbukser til næste sommer – på FashionFladen glæder vi os allerede!  

Copenhagen Fashion Week

Street cool og nybyggere

 WOOD WOOD A/W 2013-2014, 31. januar, Copenhagen Fashion Week.

WOOD WOOD er i sandhed et brand der forstår at kommunikere til de unge, og det manifesterede sig i et begejstret publikum der hujede og klappede undervejs i showet , hvilket skabte en fantastisk energi og stemning. Ned af podiet strøg mandelig-og kvindelige modeller iført skønne prints, cool kombinationer af dunjakker, sweatshirts og jakker i biker-snit. Til mændene var kollektionen street cool med en snært af gangster-attidtude, men samtidig indeholdt den elementer a la Det Lille Hus På Prærien, der kom til udtryk i form af hatte i bedste nybygger-stil. WOOD WOOD er et brand der forstår at fange tidens vogue, og som ikke gør forskel på kønnene. Jakkesæt til piger blev hermed fremvist, dog var et feminint element i kollektionen WOOD WOODs version af 1960ernes mini-nederdel.



BERLIN

Åbning af WOOD MUSEUM

Som også nævnt i vores program, åbner WOOD WOOD idag op for et nyt koncept; WOOD WOOD MUSEUM hvor der sælges ud af gamle kollektioner, kollektionsprøver og udvalgte vare fra blandt andet Opening Ceremony og Nike. Varerne kommer fra WOOD WOOD’s butikker i Åhus, Berlin og Wien så kom forbi og gør måske et godt fund!


HENRIK VIBSKOV

Smug kig på Max Tan fall/winter

I forbindelse med den københavnske modeuge i august, afholdt vi på FashionFladen en konkurrence om at vinde adgang til asiateren Max Tans show. Max forsøger at tilføje den skandinaviske minimalisme til sit eget brand, der kredser om konstruktion, skulpturelle silhuetter og simple snit. Vi glæder os til fortsat at følge unge Maxs karriere, og ser frem til at han igen gæster København under næste års modeuge fra d. 30. Januar til 3.februar  Herunder den aktuelle fall/winter 2012 kollektion.