EURO VISION SONG CONTEST 2014

Lise Rønne i Ole Yde

Cool buksedragt med diva-effekt til den allerførste prøve uden publikum
Alle fotos: DR
Var du én af de mange der i går aftes tændte dit tv da Eurovision Song Contest 2014 rullede over skærmen? Og spurgte du dig selv, hvem designeren bag de smukke kreationer Lise Rønne yndefuldt bar? Hvis du ikke allerede for længst selv har googlet dig til dét, så kan vi fortælle at Ole Yde havde kreeret samtlige fem kunstværker til det store arrangement. Kig med i billedgalleriet og få det hele med!  – God søndag!
Lise Rønne i smuk guldkjole i sangen “12 points song”

Asymmetri og perlemorsfarvede pailletter til første semifinale
Smuk 20’er inspireret Yde kreation til 2. semifinale

Prinsessekjolen over dem alle til finalen! 

PS! Se vores omtale af Ole Yde fall/winter 2014/2015 her, samt vores interview med ham i forbindelse med spring/summer 2014 kollektionen her

BEN WEBSTER

Enhver diva værdig

kilde


YDE Fall/Winter 2014/2015, 5. Marts, Paris Fashion Week Women’s Ready To Wear


En drøm gik i opfyldelse da danske Ole Yde viste sin kollektion som den sidste designer under Paris modeuge for women’s ready-to-wear fall/winter 2014/2015. Det smukke Hotel d’Evreux dannede rammerne for showet, og til tonerne af jazzmusik var scenen sat. I sit bud på næste års vintermode til kvinder, havde YDE nemlig fundet inspiration i 1950’erne og 1960’ernes Københavnske jazz-miljø. Draget af byens særlige stemning slog kunstnere som Ella Fitzgerald og Ben Webster sig ned i byen  og jazzklubben Jazzhus Montmatre var slængets samlingssted og absolutte hot spot.  

Tilrøgede piano-barer, stormfulde nætter og duften af mahogni kom således til udtryk i en kollektion der på én gang var nostalgisk, på én gang ungdommelig. Bløde silke materialer blev balanceret med plysset velour, pailletter og blonder, og vinterkollektionen indeholdt således den tyngde og tryghed som Ole Yde mener en kollektion til de kolde måneder bør spille på.

I samarbejde med Copenhagen Fur havde designeren desuden skabt en række meget smukke swakara-pelse, der kom i hvid og sort og som var enhver diva værdig.
Foruden samarbejdet med Copenhagen Fur havde YDE slået pjalterne sammen med det traditionsfyldte franske smykkeatelier Gripox, der siden 1868 har fremstillet smykker i støbt glas. Til showet havde Gripox kreeret de smukkeste skarabæ-smykker, der med deres referencer til egyptisk mystiske gav det sidste finish til den smukke kollektion.

PS! Lyt med i aften d. 10/3 når vi sender et særprogram i anledningen af den Parisiske modeuge. Her sender vi b.la. et interview med Ole Yde, hvor han fortæller om sit indtog på den Parisiske modescene. Det er fra kl. 21-22 på 95,5 fm eller via dette link.   

Events

YDE Sample Sale

Flyer: YDE Copenhagen


Før Københavns modeuge fylder alt vores tid ud her på FashionFladen, vil vi blot gøre opmærksom på, at du denne uge kan blive den lykkelige ejer af et af designerens Ole Ydes smukke kreationer. Hans mærke YDE holder nemlig sample sale denne weekend, og herfra FashionFladen kan vi varmt anbefale et kig forbi Bredgade 27! Kig med nedenfor eller herover for alle detaljer.

Hvor? Bredgade 27 1. sal, 1260 København K
Hvornår? Torsdag d. 30/1 og fredag d. 31/1 fra klokken 16-19
Hvordan? Kom forbi! Størrelser fra 34-42 og priser fra 500 kroner.

PS! Se også vores interview med Ole Yde da han i sommer viste sin spring/summer 2014 kollektion i København her