Fashion News

Saint Laurent uden Hedi?

Hedi Slimane
kilde

I årets første uge løber rygterne i modebranchen stærkt! En af Fransk modes mest toneangivende designere, Hedi Slimane, der i 2012 overtog posten som chefdesigner for Saint Laurent, skulle i følge The Daily Front Row have meddelt sin afsked med huset. Først lød reaktionen fra husets PR-afdelingen: “Ingen kommentarer” siden skiftede man strategi og benægtede at Slimanes afsked skulle være en realitet.

Read more “Saint Laurent uden Hedi?”

DOKUMENTAR

Anbefaling: De bedste dokumentarfilm om mode

På kolde og mørke novemberdage er der ikke noget bedre end at putte sig i et lunt uldtæppe med varm kakao og en god film i fjerneren. Derfor har vi fundet et lille udvalg af anbefalelsesværdige dokumentarfilm om mode (selvfølgelig) fra bibliotekernes online filmservice Filmstriben. – Og det bedste er, at det ikke koster en rød øre at se filmene. God fornøjelse!

Modedesigner Karl Lagerfeld. Fra dokumentaren “Lagerfeld Confidential”. Foto: Kino.dk

Yves Saint Laurent – Den store kærlighed
En dokumentarfilm om modeskaberen Yves Saint Laurent (1936-2008) og hans forhold til sin livslange partner Pierre Bergé. Filmen er et portræt af en stor modeskaber men også en sky og usikker mand, der fandt tilflugt i sit arbejde, i stoffer og alkohol.

Lagerfeld Confidential
En af verdens mest succesrige designere, Karl Lagerfeld, er kendt for sin excentriske fremtræden og provokerende udtalelser. Dokumentaren ”Lagerfeld Confidential” tegner et portræt af modemanden, som reformerede modehuset Chanel.
Min smukke datter
Mette er alenemor til 15-årige Caroline. Caroline blev opdaget af Unique Models da hun var 12. De spåede hende en stor international karriere i modelbranchen og har tålmodigt ventet på at “breake” hende, når hun var voksen nok. Det er hun nu.
COCO CHANEL

På besøg hos Yves Saint Laurent

– Med sit exit fra København har FashionFladen fået en rapporter i Paris, og Pernille vil hver uge dele sine oplevelser fra den franske hovedstad. Del 8: På besøg i Yves Saint Laurents studie. 

Monsieur Yves Saint Laurents briller og skitser. Foto:  ©Fondation Pierre Bergé – Yves saint Laurent / Luc Castel copyright 
På L’avenue Marceau 5 har en af fransk modes mest kendte og toneangivende designere holdt til siden 1974; Monsieur Yves Saint Laurent. I de smukke lokaler, dekoreret i second empirestilkreerede Yves Saint Laurent adskillelige kollektioner indtil sin pension i 2002. Den berømte designeres studie har siden 2004 været åbent for publikum, og FashionFladens udsendte i Paris var naturligvis en tur forbi for at se nærmere på dette stykke fransk kulturarv.

Si Chanel avait donné la liberté aux femmes, Saint Laurent leur donna le pouvoir. – Hvis Chanel gav kvindernes deres frihed, gav Saint Laurent dem deres magt
Sådan skriver Monsieur Pierre Bergé I et brev på Fondation de Pierre Bergés hjemmeside. Pierre Bergé var Yves Saint Laurents partner, privat såvel som i forretning, gennem et liv hvor en kvindes skønhed og elegance blev nøglen til succes og vedvarende inspiration. Siden 1962 var parret fælles om at skabe et modehus der turde udfordre tidens kvindeopfattelse, og folks holdning til den fransk modescene i almindelighed.
Yves Saint Laurent var siden barndommen i Algeriet stærkt optaget af kostumer og kvindemode. Moderens elegante garderobe og mange modemagasiner var kilden til den første spæde inspiration for drengen, der skulle udvikle sig til en af fransk modes vigtigste designere i nyere tid. I en alder af blot 19 år, blev den unge designer ansat som assistent for Christian Dior. Franske Vogues daværende chefredaktør, Michel de Brunhoff havde vist monsieur Dior skitser og idéer udtænkt af det unge designtalent, som allerede havde deltaget i et antal talentkonkurrencer, hvilket en spirende Karl Lagerfeld også deltog i. To år senere, i 1957 dødede Monsieur Dior drastisk efter et hjerteanfald, og dette resulterede i, at den unge Saint Laurent blev ansat som chefdesigner, blot 21 år gammel. Karrieren hos Dior skulle vise sig at blive kort, idet Yves Saint Laurent blev tvunget i værnepligt, en barsk oplevelse for hans sarte sjæl og svage psyke. Værnepligten resulterede i indlæggelse på et hospital for folk med psykiske lidelser, og en afskedigelse hos Dior.
Yves Saint Laurent var en mand, der interesserede sig for moden på gadeplan og han var en af de første til at tage “Street style” begrebet til sig. Saint Laurent distancerede sig fra datidens toneangivende modeskabere ved at tage afstand til deres dyre modesaloner, hvor kun de rigeste kunne være med. Han ønskede at involvere det yngre publikum, og gøre sit tøj anvendeligt i bredere kredse. Den banebrydende designer fandt inspiration overalt i verden, og var en af de første til at bruge farvede modeller på catwalken.
Fondation Pierre Bergé tillader sit publikum at opleve en snert af alt dette, og her er 5.000 stykker tøj, over 15.000 acessories og adskillige skitser konserveret. Kunstverdenen var en stor inspiration for Yves Saint Laurent, der kreerede kjoler med Pop Art motiver, minimalistiske flader og linjer à la Mondrian. Til ære for Saint Laurents kærlighed til kunsten, udstiller fonden løbende samtidskunstneres værker der har sin rødder forskellige steder i verden – endnu en salut til Saint Laurent der omfavnede fremmede kulturer og formåede at visualiserede sin egen fortolkning af deres æstetik. I studiet på L’avenue Marceau kan man opleve den berømte Mondrian kjole, side om side med jakkesættet der, ifølge modehusets egen kilder, gav kvinden sin magt. Coco Chanel var den første til at klæde kvinder i bukser, men Yves Saint Laurent var den første der kreerede et  jakkesæt, skåret til den kvindelige figur. En vigtig pointe i modens udvikling, skal man tro Fondation Pierre Bergé.


Monsieur Yves Saint Laurents studie og arbejdsbord. Til venstre ses den berømte smoking, til højre Mondrian kjolen.Foto:©Fondation Pierre Bergé – Yves saint Laurent / Luc Castel copyright 






Ikke kategoriseret

Til den modebevidste kulturforbruger, del 2

På FashionFladen elsker vi kultur. Vi er faktisk storforbrugere af kultur. Koncerter, litteratur, film og teater – vi sluger det hele råt. Modebranchen er i mange henseender tæt forbundet med kunst- og kulturlivet. Dels refererer modeverden ofte til kunst og kulturfænomener. Men referencerne går også den anden vej.
I løbet af de næste dage vil vi dele FashionFladens mest anbefalelsesværdige kulturelle bekendtskaber med jer:

Del 2
 
Roman: Bonjour Tristesse
Yves Saint Laurent var først og fremmest tøjdesigner. Men han var også en ivrig kunstsamler og han omgikkes gerne de ypperste bidragydere til Frankrigs kunst- og kulturliv. En af hans nære veninder var forfatteren Françoise Sagan, og det er hende, der står bag vores næste varme anbefaling.
I 1954 udgav en ukendt 18-årig Françoise Sagan romanen Bonjour Tristesse, der fra den ene dag til den anden blev en kæmpesucces i Frankrig.

Bonjour Tristesse fortæller historien om den unge Cecile, som fører et sorgløst liv med sin udsædvanlige familie, der består af Ceciles enke-far og farens unge elskerinde. For Cecile er den frie og ubekymrede tilværelse perfekt, men en sommer, da de tre holder ferie ved Rivieraen i Sydfrankrig tager deres alternative familieliv en drejning. Faren møder sin gamle flamme, og beslutter sig for at gifte sig med hende. En beslutning, der får alvorlige konsekvenser.

Romanen er interessant at læse i et historisk perspektiv, da den præsenterer en familie, som ikke fulgte normen i 1950’ernes Europa. Dertil kommer, at handlingen hverken er tempofyldt eller præget af en konstant opadgående spændingskurven, som er kendetegnende for meget af den populærkulturelle skønlitteratur, de fleste af os læser i dag – og det er ganske forfriskende.
Bonjour Tristesse er en bog, der bestemt er værd at tilføje på din must-read-liste.

 

Yves Saint Laurent (i midten) og Françoise Sagan (til højre) taler med skuespillerinden Catherine Deneuve, Paris, 1973.– Billede: http://www.flickriver.com/photos/26612863@N00/6995598464/