Ikke kategoriseret

Smagfuld debutant

Alle fotos: TotemFashion
Zuhaitz, Spring/Summer 2014, 22. januar 2014, Paris Fashion Week Haute Couture 

Det var med tårer i øjnene at den autodidakte designer Bijou Phelouzat viste sig efter sit første haute couture show onsdag formiddag. Den 26-årige debutants kollektionen var fattig på kreationer, men til gengæld var den gennemført og besad en simpel elegance man ikke finder hvor som helst. Phelouzat brillierede i måden, hvorpå hun formåede at vise smukke, enkle snit men indimellem blev eksperimenteringen med volumen og asymmetriske snit  dog lidt for meget, hvilket ikke kom kjolerne til fordel. Zuhaitzs brug af farver var elegant og designeren kombinerede støvede nuancer af grøn, blå og brun på en intelligent måde. Guld og rød blev brugt som blikfang, og tilføjede den ellers nedtonede stil lidt glamour à la haute couture comme il faut. Bijou Phelouzat er en lovende designer på stjernehimlen der blot skal have lidt bedre styr på sin mere eksperimenterende side – her på FashionFladen glæder vi os til at se mere til hende i fremtiden!