Hvor høj skal man være for at være model?
Vidste du, at du faktisk skal være højere for at blive model, end du skal være for at blive garder? Ja, den er god nok. Selvom højdekravene er uofficielle i modelbranchen, så kører de fleste castingbureauer med højdekrav, der er højere, end hvis du skulle optages ved Livgarden.
Der er forskel på, hvor høj du skal være, alt efter om du er mand eller kvinde, når det gælder en modelkarriere. Se højdekravene for de to køn herunder og se, hvordan de ser ud i forhold til optagelsen ved Livgarden.
Så høj skal man være for at være model
- Piger: 172-184 cm
- Drenge 183-190 cm
I forhold til kvinder og piger, så er der undtagelser, så der findes rent faktisk modeller, der kun er 170 cm høje.
Hvordan ser det så ud ved Livgarden? Her ser højdekravene således ud:
- Piger 169 cm
- Drenge 175 cm
Faktisk er højdekravet for kvinder blevet sat ned, da det tidligere har været 175 cm for begge køn.
Gennemsnitshøjden for en dansk mand og kvinde er i dag henholdsvis 180 cm og 169 cm. I begge tilfælde skal du være over gennemsnitshøjen for at blive model.
Du kan blive kvindelig garder, hvis du har netop gennemsnitshøjden, mens du kan blive mandelig garder, hvis du er hele fem cm under gennemsnitshøjden i Danmark.
I gennemsnit er mænd 13 cm højere end kvinder.